King Kong (2005)

King Kong, 2005.
Instruktør: Peter Jackson.
Medvirkende: Naomi Watts, Jack Black, Adrien Brody.

På mine brødres initiativ tog familien ind og så Peter Jacksons remake af King Kong fra 1933, som jeg ikke har set, og som jeg heller ikke efter denne affære er fristet til at se. Efter sigende skulle dette remake være meget tro mod den oprindelige i plot og historie. Om den også er det, det ved jeg som sagt ikke, men jeg har indtryk af, at der i hvert fald er et eller andet, der hæmmer fortællingen undervejs.

Det var en meget positiv oplevelse at blive så tydeligt introduceret for filmens karakterer, skuespillerinden Ann Darrow (Naomi Watts) og Carl Denham (Jack Black). Mindst lige så skuffet var jeg over, at disse karakterer næsten ikke blev brugt, da vi var nået over halvvejs i filmen. For lige så snart vi har mødt King Kong, så gives der nærmest slip på de andre figurer i filmen. Filmen skifter med ét genre, fra drama til nobrain action med undtagelse af nogen tøvende øjeblikke, hvor Naomi Watts og den store CGI kæmpegorilla glor forelsket på hinanden.

Der bliver begyndt på mange historier, men de bliver simpelthen ikke ordentligt afsluttet. Der bliver lagt op til store korrespondance mellem skuespillerinden Ann Darrow (Naomi Watts) og manuskriptforfatteren Jack Driscoll (Adrien Brody), men det forhold, der måske kunne være blevet interessant med disse to dygtige skuespillere i disse roller, drukner hurtigt i al den anden handling. En anden interessant historie, der begyndes på, er den unge fyr, Jimmy, som er skibsdreng og som har et nært fader-søn forhold til styrmanden, Hayes. Også den historie glemmes helt i det øjeblik, Kong træder ind på scenen. Det fine stammefolk, man også blev introduceret for i traileren, spiller en rolle i starten, men når de har gjort, hvad de skal, så er de væk. Ikke mere lærredtid til dem.

Når filmen synes lang, så skyldes det ikke, at King Kong er en lang og indviklet affære. Det skyldes, at man simpelthen ikke har haft evnen til at begrænse sig. Peter Jackson og crew har været meget, meget kreative, men deres kreativitet bliver uinteressant, når de ikke plukker ud i de mange historier og går ordentligt i dybden med et par af dem.

Dog skal det siges, at filmen har bragende gode actionsekvenser i sidste halvdel. King Kongs kamp mod dinosauerne gør, at det ikke var en total skuffelse, og jeg vil da i samme åndedrag komplimentere den humoristiske tone, der går igen gennem hele filmen. Men ellers er historien og plottet tamt, fordi der simpelthen er flere elementer end selv en tre timers storbudget film kan bære.

Slutningen er først og fremmest tro mod klassikeren, men Jack Blacks afsluttende bemærkning gav mig en dårlig smag i munden. Det virkede som om at nogen bare skulle sige et eller andet, så det hele ikke skulle virke forgæves, nu hvor man havde kæmpet så hårdt for at det skulle være en smule mere end en god actionfilm. Beklager, Jackson, men dét slag tabte du desværre i denne omgang.

(Senere er det gået op for mig, at også kliché-bemærkningen var med i originalen, så denne detalje skal i hvert fald ikke tillægges Jackson 100 procent)