A Walk to Remember (2002)

A Walk to Remember, 2002.
Instruktør: Adam Shankman.
Medvirkende: Mandy Moore, Shane West, Peter Coyote.
Baseret på roman af Nicholas Sparks.

Mit første møde med denne film var, da pigerne i min klasse begyndte at tale om den. De fik trumfet igennem, at vi skulle se den i engelsk. Af en eller anden grund ville de dog ikke ud med, hvad filmen handlede om. Normalt kan jeg godt lide en uforudsigelig film, der har et godt twist på en sådan måde, at filmen kommer til at handle om noget helt andet eller noget mere, end det man forventede. Nu har jeg allerede afsløret, at der var et twist, og så har jeg nok allerede sagt for meget.

Jeg kan ikke lide denne film, og det er der én grund til, og den er ikke god nok. Piger kan sige de mærkeligste ting. Nogen vil mene, at hvis man ikke synes om filmen, så er man følelseskold og hård. Jeg er ikke hård, og det er netop derfor, at jeg ikke bryder mig om filmen. Var jeg hård, så ville filmen jo være glemt. Den er følelsesmæssigt meget stærk. Kan man så ikke bare se den og bare sørge for at distancere sig lidt fra den, gøre sig lidt hårdere? Det kan man godt, men så står filmens budskaber ikke stærke nok, og så er den endnu værre: Kedelig og intetsigende.

Og dermed har jeg jo givet alle grundene til, at det ikke kan være en helt dårlig film. Den er modig, velfortalt og forstår at bruge følelserne som et aktivt redskab og i dette tilfælde det eneste tilgængelige for at få formidlet sine meget relevante budskaber. Så dermed kan der kun siges, at vi har at gøre med en god film, som jeg afskyr på det groveste af følelsesmæssige grunde. Lidt komisk, men hvis du har set stærke film som Dead Man Walking, så ved du, hvad det vil sige. De er lige så følelsesbetonede, men så ophører ligheden vist også.

Det værste, du kan gøre, er at sætte dig med en forventning om at se en småromantisk no-brain teen movie a la She's All That. Det er ikke en teen movie, selv om det står uden på filmens cover. Romantisk, dét er den i høj grad, i en sådan grad at de fleste teen movies bliver dybt overfladiske (hvad de selvfølgelig også er) og dermed også i en sådan grad, at de fleste fyre nok vil stå af. Til gengæld er det nok en fin film at se med kæresten - eller pigen, der lige mangler endnu et skub for at blive det.