The Ring Two (2005)

(Advarsel: Har du ikke set 1'eren, så vil der i denne anmeldelse uundgåeligt være mindst et par spoilers.)

The Ring Two, 2005.
Instruktør: Hideo Nakata.
Medvirkende: Naomi Watts, David Dorfman, Simon Baker.
Sequel til The Ring.

Filmen starter næsten som 1'eren med nogle teenagers, der snakker om den uhyggeligste video, de nogensinde har set. Her er det så en ung fyr, der har været så uheldig, at han en uge forinden så denne video, fik den magiske opringning og kun kender til én måde, han kan slippe for 7-dages-forbandelsen på, nemlig at få vist en kopi af filmen til en anden person, hvilket han så forsøger på. Han går ind i køkkenet, og da det ikke går efter planen, ja, så bliver han skræmt til døde, som vi kender det fra 1'eren.

Dette sætter så gang i den egentlige handling, der involverer de to hovedpersoner fra 1'eren, Rachel (Naomi Watts, damen fra King Kong) og hendes søn, Aidan (David Dorfman). Denne gang går vi væk fra videobåndet, vi engang var så optaget af. Historien er blevet degraderet til en almindelig spøgelseshistorie, hvor spøgelset Samara blot ignorerer de regler, som gjaldt i 1'eren, for at sætte sin egen dagsorden. I og for sig er det både godt og skidt. Det er selvfølgelig godt, fordi ingen af os ønskede en gentagelse af 1'eren, hellere en videreudvikling af konceptet. Skidt, fordi det ikke lykkes dem at give sig i kast med historien igen, uden at det får os til at sætte lidt spørgsmålstegn ved 1'eren, hvor Samara ikke bare gjorde, hvad der passede hende, men hvor alle hendes handlinger (i løbet af filmens 7 dage) faktisk gav perfekt mening i forhold til de ting, hun selv var blevet udsat for før og op til hendes død i brønden.

Dermed er filmen ikke blevet en dårligere gyser, faktisk er den endnu mere skræmmende end 1'eren efter min mening, men i thriller-genren mister den klart en stjerne. Der er overhovedet ikke et mysterie i samme grad, som der var i 1'eren, hvor man ikke kun så filmen på grund af dens gys, men også af nysgerrighed. I denne film er man sjældent meget i tvivl om, hvad der foregår, og det, der måske kunne have været lidt mystisk, bliver afsløret for hurtigt, her sigter jeg især til "mysterierne" omkring Aidans opførsel.

Ligesom 1'eren, så skal denne film for at være rigtig effektfuld ses i mørke og med god lyd (helst surround sound, selv om DVD'en kun tilbyder alm. 5.1). Den står som sagt stærkere som gyserfilm, men svagere hvad angår plot, og mit umiddelbare gæt er, at det skyldes, at det denne gang er Hideo Nakata selv, der instruerer. Han instruerede også de japanske originaludgaver, Ringu og Ringu 2, som jeg desværre ikke har set nogen af. Den amerikanske 1'er var derimod instrueret af Gore Verbinski, og for amerikanerne var potentialet i The Ring nok især dens historie (selv om det lød til at være gyset, den slog igennem på).

Jeg har ikke set frygtelig mange gysere udover nogle Stephen King-filmatiseringer, men jeg er begyndt at falde lidt mere for genren her på det sidste. Hvis du er en af dem, der skal give dig i kast med genren for første gang, så vil jeg hellere foreslå dig at se Saw, som ikke var helt så slem på skræmmeskalaen, men til gengæld ekstremt underholdende - og med en noget bedre historie end denne.