9.6.06

Back to the Future Part III (1990)

Back to the Future Part III, 1990.
Instruktør: Robert Zemeckis.
Medvirkende: Michael J. Fox, Christopher Lloyd, Thomas F. Wilson.

It means your future hasn't been written yet. No one's has. Your future is whatever you make it. So make it a good one, both of you.
Den tredje og sidste del af trilogien om Marty og Doc, som rejser i tiden for at rette op på historien, fortsætter, hvor 2'eren slap. Marty er i 1955, og han skal til 1855, så han kan redde Doc fra at blive skudt af Biff's forfader, Mad-Dog Tannen. 3'eren er altså en western, der dyrker forhistorien og introducerer forfædrene, der ligner deres tiptiptip-oldebørn til forveksling.

3'eren demonstrerer ligesom 2'eren, hvordan historien gentager sig. Mange af de små scener ligner til forveksling scenerne fra 1'eren. Dermed er det ikke sagt, at der ikke er nye ideer i 3'eren. Endnu engang skal de finde på en ny måde at få tidsmaskinen til at virke, idet indianere skyder pile i bilens tank, så alt benzinen løber ud. Sammen med konfrontationen med Tannen udgør spændingselementerne, og så får vi ligesom i 1'eren et småromantisk supplement.

Dette er en god afrunding på en underholdende trilogi. Om man kan lide, at den foregår i det vilde vesten er en smagssag. Der er ikke lige så mange tidsrejseelementer i denne, som der var i 2'eren, men det gør nu ikke filmen mindre underholdende, blot lidt anderledes. Kan anbefales på lige fod med forgængerne.