Kingdom of Heaven (2005)

Kingdom of Heaven, 2005.
Instruktør: Ridley Scott.
Medvirkende: Orlando Bloom, David Thewlis, Eva Green, Edward Norton.

Your holy places - ours. Every last thing in Jerusalem that drives men mad. Kingdom of Heaven er én af de store dyre produktioner, som der lægges mange kræfter i, og som af filmselskaberne normalt kun betros en veteran som Ridley Scott, manden bag Gladiator. Den egentlige forskel i denne film synes at ligge det politiske ansvar. Korstogene er ikke et emne, man i en stor amerikansk produktion kan slette let og elegant, som var det historien om indtagelsen af Troja. Denne film omhandler et emne, der stadig vejer tungt, vestens kamp mod østen, de kristnes kamp mod muslimerne. Det kan virke mærkeligt, men i østlandene bærer man stadig nag overfor kristendommen for korstogene i 1100-tallet.

Derfor er Kingdom of Heaven også blevet en lidt anderledes film. Det er ikke en overfladisk historie, hvor de gode kæmper mod de onde, men et forsøg på at vise, at der var gode og onde mennesker på begge sider. Men er det nu også fair overfor historien? Eller er det en skarp hollywoodisering af emnet? Jeg er ikke historiker, så jeg ved det ikke, men lader det stå som et åbent spørgsmål. Hvad angår troværdigheden, så må jeg dog sige, at jeg synes, at hovedpersonen, Balian (Bloom) er alt for ridderlig til, at jeg som seer køber den. Lige pludselig står han og holder en tale for hele Jerusalem, at det ikke handler om religion, men om overlevelse, og alle accepterer uden protest, selv om han ikke tidligere i filmen har åbnet munden på den måde.

Ellers er der nogle fine præstationer. Liam Neeson er lidt med i begyndelsen, men kradser af som følge af et slemt angreb. Kongen spilles af Edward Norton, hvad jeg ikke havde opdaget, hvis ikke jeg havde læst det på IMDb, da han i filmen bærer maske på grund af sygdom. Eva Green er en grim kælling, men skal vist forestille at være filmens babe? Mange kvinder må føle, at de ikke blev særlig godt repræsenteret i denne film. David Thewlis så vi her den anden dag som den forhadte skurk i Dragonheart, i Kingdom of Heaven er han elskelig, rolig og klog vismand.

Filmen er ikke smuk, den har hele tiden noget støvet, brunt og beskidt over sig, men på den måde passer dens tema jo netop med emnet, korstogene. Det er en historie om religionskrig, som den så ud med Jerusalem som det forblødte centrum, sine helligdomme til trods. Historien er meget præget af en pluralistisk holdning om, at ingen har større ret til Jerusalem end andre. Det kan man jo være enig og uenig med, men faktum er, at jeg var meget underholdt af historien. Det er ikke en stjernefilm, men den kan da ses.