Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back (1980)
Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back, 1980.
Instruktør: Irvin Kershner.
Forfatter: George Lucas.
Medvirkende: Mark Hamill, Harrison Ford, Carrie Fisher, Billy Dee Williams, David Prowse.
For my ally is the Force, and a powerful ally it is. Life creates it, makes it grow. Its energy surrounds us and binds us. Luminous beings are we, not this crude matter. Dødsstjernen er måske destrueret, men imperiet lever endnu. Oprørerne skjuler sig midlertidigt på planeten Hoth under ledelse af Luke Skywalker. Fanget i et uvejr åbenbarer afdøde Obi-Wan sig for ham og beder ham opsøge Yoda. Da Darth Vader og hans tropper finder deres skjulested på Hoth, flygter Luke derfor mod Dagobah-systemet for at opsøge Yoda. Leia, Han Solo og Chewbacca flygter i Tusindårsfalken, desværre volder skibet dem problemer.
Den femte episode af Star Wars er ikke bare langt bedre end den første, den regnes af de fleste fans af serien for at være den bedste af de seks, og det er med rette. Filmen er ovre sin barnlige fascination af laser og stjerneskibe, man er gået videre til det næste level, hvor der tilføjes interessante karakterer, interessante steder, og det er nu blevet tid til at udforske karaktererne lidt grundigere. Man præsenteres for Lukes (Hamills) svagheder og styrker, og Harrison Ford folder sig ud som den charmerende Han Solo, en fornøjelse af se. Plottet er vellykket, der er en god underholdningsværdi og et klimaks, man kan være helt tilfreds med, som samtidig giver en lyst til at se den afsluttende film i sagaen, hvis ikke man har set den før.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home