The Matrix Revolutions (2003)

(Advarsel: Har du ikke set 1'eren og 2'eren, så vil der i denne anmeldelse uundgåeligt være mindst et par spoilers.)

The Matrix Revolutions, 2003.
Instruktør: Andy og Larry Wachowski.
Medvirkende: Keanu Reeves, Laurence Fishburne, Lambert Wilson, Carrie-Anne Moss.

Could it be for love? Illusions, Mr. Anderson! Vagaries of perception. The temporary constructs of a feeble human intellect trying desperately to justify an existence that is without meaning or purpose. At Neo nåede til Kilden viste sig ikke at være en afslutning på krigen mellem mennesker og maskiner. Alt håb synes nu ude. Zions indbyggere forbereder sig deres nederlag. Imens ligger Neo i koma med hjerneimpulser svarende til én, som er koblet til The Matrix, og ved hans side ligger Bane, der i virkeligheden er blevet besat af alles fjende nr. 1, den verbalt rige Smith.

Revolutions tager fat, hvor Reloaded slap, og så bevæger det sig ellers ned ad bakke. Det hele har indtil nu kunnet lade sig forklare med teknologi (til en vis grænse), men netop nu synes kæden at hoppe af, da Neo nu ikke alene er en super-jesus i The Matrix, men også i den virkelige verden. Den del af historien skal man enten søge meget dybt for at forstå, eller også er jeg bare ualmindelig ignorant. Forklaringerne synes i det hele taget at blive dårligere og dårligere - og anses nok også fra skabernes side som mindre nødvendige. Da de under produktionen mistede Gloria Foster, som spillede Oraklet, skiftede de hende ud med en anden skuespillerinde. Deres filosofiske forklaring på udskiftningen stinker!

Tankevirksomhed er Revolutions altså ikke rig på, ligesom dens forgængere var det, til gengæld er der mange imponerende effekter og en masse hård sci-fi action, idet de nådesløse sprutter invaderer Zion, og krigen udvikler sig for alvor. Neo (Reeves) ses ikke meget i denne film, og det er måske en fordel, da han som skuespiller virker lidt lunken, men til gengæld er det ærgerligt, at filmen ikke foregår mere i The Matrix, som netop er den interessante verden i hele denne saga. I stedet trættes vi af skibe, der flyver slalom, og soldater som vil bøffe maskine scum. Afslutningen er kliché-agtig, spiller fortsat på en masse religiøse, men efterhånden kedelige referencer og er uden det egentlige twist, forgængerne serverede.

The Matrix Trilogien er en rigtig god trilogi, men alt, der har en begyndelse, har heldigvis også en afslutning, og afslutningen kom ikke for tidligt i 3'eren, som jeg kun vil give 2 stjerner.