Danny the Dog (2005)

Danny the Dog (aka Unleashed), 2005.
Instruktør: Louis Leterrier.
Medvirkende: Jet Li, Morgan Freeman, Bob Hoskins.

Like my saint of a mum used to say: Get 'em young enough and the possibilities are endless. Det er surt at skylde Bart penge. Så opsøger han nemlig én, og han tager Danny med, som er toptrænet i martial arts og kan med de bare næver slå enhver ihjel, når Bart tager halsbåndet af ham. Men Danny er ikke bare en tom skal, der gør, hvad hans ejer beder ham om. Under attituden som en hund gemmer der sig en svigtet dreng, der pludselig vågner op til lyden af Sam, der spiller på klaver.

Et ganske interessant koncept præsenteres i Danny the Dog, og det krydres med humor, god hyggenygge-drama og vold. Mit eget indtryk er, at filmen faktisk er meget lidt voldelig i forhold til, at vi har med Jet Li at gøre. På IMDb siges der i en brugerkommentar: "Drama, not an action movie" Til gengæld syntes en af mine klassekammerater, at den var for voldsom, og han er ellers selv typen, som køber billige gamle martial arts film. Så om der er for meget eller for lidt, det er jo nok en smagssag - i hvert fald falder filmen også under kategorien, drama, dog uden at have den psykologiske dybde, konceptet ellers lægger op til.

Dannys forandring i filmen synes lidt for Hollywood-, hvis ikke for eventyragtig. Det kan vel sammenlignes med Derek Vinyards forvandling i American History X (spillet af Edward Norton). Eller måske Melvins forvandling i As Good as It Gets (spillet af Jack Nicholson). Der er en udbredt tendens til at danse let over en radikal psykologisk ændring, som var det noget, der skete som ved et lynnedslag, og denne tendens er desværre alt for tydelig i Danny the Dog og resulterer i, at filmen sit potentiale til trods bliver en overfladisk gang tjubang. De afsluttende bemærkninger synes i øvrigt malplacerede og efterlod mig med en mærkelig smag i munden, som om man de sidste sekunder pludselig besluttede sig for at ændre hele temaet.

Dommen lyder altså: Interessant koncept, desværre udnyttes historiens potentiale ikke, og det hele ender derfor i lidt overfladisk, men ganske udmærket underholdning. Derfor giver jeg den 3 stjerner.