Kommentar: Der gives nu point!
Jeg har besluttet, at jeg fra nu af vil vurdere film på en pointskala.
Normalt benyttes stjerneskalaen, som også benyttes til klassifikation af hoteller. Dette hotel tillader maksimalt 5 stjerner. Efterhånden som de amerikanske instruktører blev bedre og bedre til at imponere med deres film, gik der dog Etta Cameron i den, og pludselig kastede aviser og blade om sig med 7-8-9 stjerner.
Man kan naturligvis også gøre som IMDb, som jeg er stor fan af. Der kan man som bruger give point efter 10-talsskalaen. Fordelen er at det giver flere muligheder for at placere filmen, altså skalaen er mere specifik. Det mærkelige er bare, at alle filmene alligevel lægger sig meget tæt på hinanden pointmæssigt, når mange har stemt. Alle film jeg anmelder har på IMDb lagt sig mellem 6-8, en sjælden gang lidt over, af og til meget under.
Ellers har vi selvfølgelig 13-talsskalaen, som alle jo er mere eller mindre kendt med. Desværre er der ikke mange, som bruger den i filmverden, og så kan jeg ikke lide, hvordan den form for pointgivning vil få mig til at ligne en skolelærer af en eller anden art.
Jeg tror, jeg vil gå med stjernerne. Og så beslutter jeg, at der kan gives max 6 stjerner, hvilket så bliver i det meget sjældne tilfælde. Til gengæld, så vil jeg gerne pointere, at det ikke skal regnes for nederen at få 3 stjerner. Men 2 stjerner, så er filmen decideret skod, og 1 stjerne, så er det et under, hvis jeg har set filmen til ende. I tvivlstilfældende, som der måske kommer mange af (?), vil jeg praktisere det forbudte og give halve stjerner.
Hvad så med alle de film, jeg ikke har fået givet point? På et tidspunkt vil jeg tage nogle tilbageblik og begynde at fordele point på baggrund af læsning af anmeldelserne - det bliver i hvert fald nok nødvendigt at læse mine reviews igen, hvis jeg skal kunne placere dem på skalaen.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home