Mørkets Vogere (2004)
Mørkets Vogtere (Nochnoy Dozor), 2004.
Instruktør: Timur Mekmambetov.
Medvirkende: Konstantin Khabensky, Galina Tyunina, Vladimir Menshov.
De lyse og de mørke krafter lå engang i krig, men ingen af dem kunne vinde. De var hinanden fuldstændig ligeværdige. Derfor lavede de en aftale, en våbenhvile, som skulle herske fremover, og Mørkets Vogtere skulle sørge for at holde orden i de mørke gyder og straffe dem, der brød våbenhvilen. Men en dag vil de mørke kræfter få sig det ultimative våben, siger profetierne, og det vil gøre dem deres fjender overlegne, og så vil ingen onde længere være interesseret i at holde nogen våbenhvile.
Mørkets Vogtere er en interessant produktion, og man glemmer hurtigt, at det hele foregår på russisk. Rent visuelt fænger den fra begyndelsen. Den er meget stemningspræget og meget dyster. Man har omtalt den som Ruslands svar på Blade og Underworld, og sammenligningen er på nogen punkter ganske vejledende, på andre punkter helt ved siden af. Mørkets Vogtere er sin egen. Effekterne er uovertrufne, de bedste nogensinde lavet af russere, og skuespillet er ganske udmærket. Der er noget ved hovedpersonen, der helt automatisk kalder på ens sympati, selv om han har dårlige intentioner første gang, vi møder ham. Slutningen er noget tam i det, måske fordi den er så åben, men jeg kunne bestemt godt tænke mig at se fortsættelserne engang.
Overordnet vurdering: 4 stjerner.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home