Cinderella Man (2005)

Cinderella Man, 2005.
Instruktør: Ron Howard.
Medvirkende: Russel Crowe, Renée Zellweger, Paul Giamatti, Craig Bierko.

Cinderella Man er ikke en eventyrfilm. Den er heller ikke en film fyldt med overraskelser. Den er baseret på en rigtig historie, som sikkert har været overraskende, da den faktisk skete, men filmen som sådan ved man allerede, hvad handler om efter traileren. Den handler om en familie under depressionen, hvis far var bokser, men som fik taget sin bokselicens, men nogle år senere fik et fantastisk comeback og vandt verdensmesterskabet.

Denne historie er fortalt, så det varmer hjertet, og man sympatiserer stærkt med Russel Crowe i rollen som den ansvarsbevidste og godhjertede James Braddock, hvis kløgtighed på mange måder virker noget højere, end hvad jeg normalt vil tillægge boksere. Zellweger spiller også godt, selv om hendes figur ikke er særlig interessant. Den mest fængslende præstation i filmen er nok den, der leveres af Paul Giamatti, der spiller Joe Gould, Braddock's gode ven og velformulerede træner.

Historien er i historisk sammenhæng ganske interesant. Den fortæller nogle ting om depressionen, og om hvordan den ramte mange amerikanere. Alene det at familien fortyndede mælken med vand for at narre børnene får én til at tænke lidt over tilværelsen. Og det at sønnen stjæler en pølse hos slagteren, og måden Braddock og andre fik arbejde på... Det er alt sammen meget sigende og løfter filmen.

Ron Howard er en dygtig instruktør, der kan lave flere forskellige slags film. Det er en sjov tanke, at han også stod bag børnefilmen, How the Grinch Stole Christmas. Jeg vil dog specielt huske ham for A Beautiful Mind (på dansk: Et Smukt Sind), hvor han også var assisteret af manuskriptforfatteren, Akiva Goldsman, som også har arbejdet på denne. De samme filmskabere er netop nu i gang med at bringe den meget populære The Da Vinci Code af Dan Brown til lærredet. De virker til at have sans for gode historier, virkelige såvel som fiktionære.

Cinderella Man er en god film. Selv nød jeg faktisk også boksesekvenserne (mod al forventning), som også bevarede en god del af det dramatiske aspekt i form af glimt og flash backs, der fik en følelsesmæssigt involveret i kampen. Filmens store plusser er Paul Giamatti og skildringen af de sociale forhold under depressionen. Jeg tror, det er meget få, der decideret ikke ville kunne lide den her.