28.1.06

Kommentar: Tjek TV-guiden.

Jeg skal ikke påstå, at jeg sådan generelt er trendsættende eller noget... Men jeg synes, at de film, jeg anmelder her, har det med at dukke op på Tv ganske kort tid efter, at jeg anmelder dem.

For eksempel anmeldte jeg Road to Perdition, det varede ikke særlig mange dage, før de sendte den på (tror det var) TV2. I går sendte de så Beverly Hills Cop, og her til aften slog jeg om på Disney Channel og fandt Treasure Planet, som jeg så i går (den er lige sluttet, og lige nu kører rulleteksterne).

Heldigvis har jeg ikke lige haft investeret i nogen af dem. Beverly Hills Cop var ikke min, Treasure Planet er mine kusiners, og den var desuden langt at foretrække at se på DVD med surround og engelsk tale (ja, hvem vil dog undvære lyden af Niles fra Frasier også kendt som David Hyde Pierce?). Road to Perdition købte jeg så for lææænge siden for en hund i Bilka.

Men altså, hvis du får lyst til at se en af de film, jeg anmelder, så lad være med først at kigge på DVD-markedet. Start med at tjekke en TV-guide, for hvis den er fra før 2003, så viser statistiskken, at der er en vis chance for, at den dukker op. Selv plejer jeg at bruge TV2's guide. DR har vist også en udmærket guide, men TV2's er bedre.