5.2.06

Dogma (1999)

Dogma, 1999.
Instruktør: Kevin Smith.
Medvirkende: Ben Affleck, Matt Damon, Alan Rickman, Linda Fiorentino, Chris Rock.

Nej! Hvad skete der? 120 dyrebare minutter af mit liv forsvandt lige juks ud i ingenting, og så nød jeg det ikke engang! Lad dette være min første subjektive kommentar til dette makværk, jeg var så dum at lade sig folde ud i min DVD-afspiller. Det værste var, at jeg endda så lortet til ende med et spinkelt håb om, at der måske kunne komme noget sjovt ud af det.

Dogma er den kristne terminologi proppet i en blender sammen med nogle hedenske og katolske myter, ukendte popkulturelle referencer og så lidt blod og lort og en masse brug af ordet fuck, hvorefter nogen har tændt for blenderen, hældt det i glasskåle og serveret det, som var det faktisk en dejlig dessert. Lad det stå klart, at jeg har ikke det store imod, at man tager kristendom og digter videre på det i en sådan sammenhæng. Filmen lægger endda ud med at sige, at deres eneste ærinde med filmen er at skabe en syg fantasy-komedie. Men universet, de skaber, er usammenhængende og rodet - og det er pjattet, men ikke humoristisk på nogen måde.

Det er bare ikke sjovt, at Chris Rock (verdens elendigste skuespiller) er den 13. apostel, som ikke blev nævnt, fordi han var sort. Det er ikke sjovt, at engle er blevet skabt uden kønsorganer. Og at Gud i virkeligheden er en dame, den joke var meget bedre, da jeg hørte Ellen DeGeneres bruge den i et show, hvor den faktisk virkede. Men alt respekt skal i denne sammenhæng gå til sidste års Constantine, der på samme måde voldtog kristendommen, men hvor produktet faktisk både var en sammenhængende og en yderst komisk historie, der til forskel fra denne fik mig til at grine (selv om den egentlig ikke var en komedie).

Men dette er så det, man må regne for Hollywoods fast food. Det forholder sig sådan med cheeseburgers, at der er intet godt i dem, men de smager godt. Problemet med dette fast food er, at det heller ikke smager godt, men det skyldes jo nok også til dels mine smagsløg. Den er et resultat af tre gode venners humor og kreativitet, nemlig Matt Damon, Ben Affleck og Kevin Smith. Smith medvirker i filmen og er en af de bedre. Disse tre gutter har pudsigt nok også haft arbejdet sammen for at skabe et seriøst produkt, nemlig det prisbelønnede drama, Good Will Hunting, som Affleck og Damon udformede manuskript til og begge medvirkede i. Smith var her co-producer, og jeg har svært ved at få det til at hænge sammen, når man ser, at han også er manden bag den dybt useriøse Clerks (1, 2 og tv-serien), som nok heller ikke er noget for mig.

Du er måske typen, der ville finde Dogma morsom. Personligt fandt jeg den ikke morsom. Jeg fandt den heller ikke usmagelig, fordi jeg er kristen eller noget. Den værste form for blasfemi, der findes, er jo nok den sjove, og derfor må Dogma siges at være rimelig harmløs, for den var ikke ligefrem sjov, kun lang og fyldt med intetsigende sludder.