Kommentar: 20 film i databasen!
Som jeg sagde, da jeg så tilbage på bloggens første 10 film, så vil jeg komme med sådan en kommentar som denne for hver 10. film.
Nr. 11-20 har så været:
Metro (1997)
My Boss's Daughter (2003)
Mr. & Mrs. Smith (2005)
Beverly Hills Cop (1984)
Basic (2003)
Road to Perdition (2002)
Blade: Trinity (2004)
Napoleon Dynamite (2004)
A Bug's Life (1998)
The Forgotten (2004)
De første 10 film var generelt bedre, så nu må vi bare krydse fingre for nr. 21-30.
Denne rundes nedtur var Basic, som skuffede mig dybt, ikke mindst på grund af Samuel L. Jackson, som er glimragende skuespiller, og det ellers så gode koncept.
Denne rundes optur var Road to Perdition efterfulgt af den suveræne A Bug's Life.
Skal jeg levere et overordnet indtryk af de sidste ti film, så vil jeg sige, at det har stået i pistolen og komediens tegn. Det har været komedier, actionfilm og så enkelte mindre vellykkede cocktails af begge dele. Måske det i virkeligheden har været derfor, jeg ikke har haft det så godt med disse film, som jeg havde det med de første 10 - simpelthen fordi det ikke er mine favoritgenrer. Jeg tror dog, det vil fremgå af mine anmeldelser, at det ikke er tilfældet.
Det er lidt pudsigt, at jeg stadig har The Frighteners til gode (og The Wizard of Oz, hvis man tæller den med). Det skyldes, at jeg endnu ikke har haft chancen for at sætte The Frighteners på den computer, jeg har tilkoblet surround sound. Den chance får jeg i weekenden, så må vi se, om jeg griber den. Derudover, så har jeg investeret i Christopher Nolans Insomnia og Brad Andersons The Machinist med Christian Bale i hovedrollen. Så der er lidt at se frem til. Spørgsmålet er så, om de bliver blandt de næste 10 film, men en eller to af dem bliver jo nok.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home