Jarhead (2005)

Jarhead, 2005.
Instruktør: Sam Mendes.
Baseret på selvbiografi af Anthony Swofford.
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Peter Sarsgaard, Jamie Foxx.

Welcome To The Suck. Sådan lyder denne films gode tagline. Filmen skildrer i al sin enkelthed, hvordan der er i sølet, altså i Iraks ørken, hvor en flok unge soldater bare venter på endelig at få lov at knalde nogle irakersvin. Filmen er som så mange andre film baseret på en bestseller. Jeg så den med nogle kammerater, der alle sad og ventede på krig og action som set i Saving Private Ryan og We Were Soldiers. Jeg havde på fornemmelsen, at det ikke var sådan en film, men mine kammerater måtte skuffede forlade biografen.

Filmen begynder først og fremmest humoristisk. Så glider den langsomt over i den hårde realisme. Personkarakteristik er et godt nøgleord i denne film. Der er ikke mange kendte skuespillere i den, og de unge talenter er absolut filmens styrke - og humoren. Jake Gyllenhaal, der har hovedrollen og er den levende fortæller, har tidligere vist sit talent i den sære, men interessante Donnie Darko. For tiden er han i øvrigt kommerciel med Ang Lee's romantiske bøssewestern, Brokeback Mountain, der står nomineret til en stribe oscars (vist også til Gyllenhaal). I denne film spiller han suverænt, men jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at sætte fingeren på, hvad ham Swofford var for en, dels fordi han har dårlige familieforhold, og fordi han på et tidspunkt i filmen handler ufattelig irrationelt (du vil forstå hvad jeg hentyder til, når du har set den). Men for at forstå ham helt, må man nok læse bogen.

Jarhead er på mange måder en flot film, ligesom Road to Perdition, der også var Sam Mendes' værk. Desværre er instruktøren ikke vild med tjansen, og han siger, at han ikke vil lave (særlig mange?) flere film. Surt show. Én ting er, at den rent visuelt er en pryd for øjet, hvis man ser bort fra al pornografien. En anden ting er, at historien i sig selv er meget godt bygget op. Den har i fortælleform lighed med Road to Perdition i og med, at hovedpersonen samtidig er fortæller og starter og slutter samme sted. Tyder lidt på mangel på fantasi, men egentlig fungerer det meget godt.

Du bør se filmen. Og ja, med de rette forventninger er den en god film i biffen. Det er komedie og drama, man kunne fristes til at kalde det "sjov seriøsitet" eller med et godt ord "tragikomisk". Det største problem med denne film er, at den giver sig ud for at være til unge, og den klarer dette, hvad angår humoren, men den går ned på actiondelen. Kan du dog undvære dette element, så vil du måske synes om den. Det gjorde jeg.