Finding Neverland (2004)

Finding Neverland, 2004.
Instruktør: Marc Forster.
Medvirkende: Johnny Depp, Kate Winslet, Julie Christie, Dustin Hoffman.

Efterhånden har man set Johnny Depp i mange forskellige skikkelser. Han har spillet alverdens forskellige særlinger, ikke mindst i Tim Burtons produktioner, hvor han både har været Edward Scissorhands, Willy Wonka (i Charlie og Chokoladefabrikken) og senest brudgom til Corpse Bride. Desuden leverede han en kraftpræstation som sarkastisk og sær forfatter i Secret Window, men særlig kendt er han nok for sin rolle som den charmerende Jack Sparrow i Pirates of the Caribbean, vi snart kan vente os nogle fortsættelser til. Johny Depp er altså en mand med mange evner og talenter som skuespiller, denne gang er han dog mere afslappet og balanceret.

Han spiller skuespilforfatteren Sir James Matthew Barrie, der har lidt problemer med at finde den inspiration, det kræver, at skrive gode teaterstykker. En dag i parken finder han dog en ny inspirationskilde, en familie bestående af en enke, portrætteret af Kate Winslet, og hendes fire sønner, som han snart får et ganske særligt forhold til, og som han leger med og involverer i sine fantasier og historier.

Billedsiden af Finding Neverland er meget flot. Det er en lys og strålende film, positivt som Barrie's sind og farverig som hans historier. Den giver en stille og rolig indførelse i baggrunden for Peter Pan, ideen om ikke at ville blive voksen og om at flyve til "Neverland" ved at tænke glade tanker. Den er både rørende og flot, men en stille film.

De film, der virkelig synes at hitte i USA, er dem, som omhandler kendte mennesker og deres liv. Det var Cinderella Man og The Aviator også eksempler på, som begge er meget anerkendte og værdsatte. I år gøres det så med Capote og Walk the Line. Det sker lidt for ofte, at en film anerkendes, uanset om den er god, bare den opererer lidt med historiske facts og husker at gøre opmærksom på autenciteten i start og slut (det er Aviator et eksempel på). Finding Neverland hævder ganske beskedent at være inspireret af virkelige hændelser, og den er god, fordi den er stilistisk velfortalt og meget rørende. Så den kan anbefales, men vær som altid lige opmærksom på genren.