The Wizard of Oz (1939)

The Wizard of Oz, 1939.
Instruktør: Victor Fleming.
Medvirkende: Judy Garland, Frank Morgan, Ray Bolger.

Toto, I have a feeling we're not in Kansas anymore. Hvordan anmelder man en klassiker fra 1939? Tja, man gør vel, som man ville gøre med andre film, men det er klart, at havde man lavet The Wizard of Oz i dag, så havde produktet virket mere professionelt med færre flaws. Der er dog ting ved filmen, som jeg må indrømme er tidsløse og holder evigt.

Judy Garland har i rollen som Dorothy en fængende naivitet, og man skal være en grøn heks, eller i hvert fald hård og hjerteløs i langt højere grad end Tin Man for ikke at holde af hende. Hun bærer følelserne udenpå tøjet, og hun vil bare alle det bedste, og selv om der ikke er skyggen af forkert i hende, så indleder hun alligevel filmen med at løbe hjemmefra, hvilket præger hende i resten af filmen i form af en dårlig samvittighed og kulminerer med en morale, hun skulle lære på sin lange rejse. Desværre tålte virkelighedens Judy Garland ikke berømmelse, hun døde på en overdosis.

Jeg mindes, at jeg holdt af filmen, da jeg var lille, men da Andreas gav mig den i julegave føltes det alligevel som noget af en vittighed, ikke mindst fordi coveret synger "Off to see the Wizard" og lyser, når man trykker det rigtige sted som et andet valentinskort. Jeg skal dog indrømme, at jeg faktisk tog mig selv i at nyde nogen af melodierne, ikke mindst "Somewhere Over the Rainbow" i begyndelsen af filmen. Det tog næsten opmærksomheden fra de alt for synlige snore, der får heksens soldater til at flyve og løvens hale til at svirre. Den gode sukkerheks' grimme entré er jeg da også villig til at glemme, hvis det endelig skal være.

Det er og bliver en børnemusical, og har man ikke et barn inderst inde, så er filmen ikke til at se. Men det har vi alle jo. Min anbefaling af denne film går til alle, som er villig til at lukke barnet ud en halvanden times tid. Efter sigende skulle der ikke være nogen bivirkning ved det.