Kommentar: 1, 2, 3 ... 30!

Siden Dorland Film's oprettelse 3. juledag (eller d. 27. dec. 2005) har jeg kommenteret intet mindre end 30 film. Er det ikke vildt? Så jeg har faktisk set en film oftere end hver anden dag i gennemsnit, hvilket må gøre mig berettiget til titlen, filmnørd.

Jeg skrev en lille kommentar om de første 10 film, jeg anmeldte, og gjorde så det samme om film nr. 11-20. Denne gang vil jeg så filosofere lidt over nr. 21-30, og det har i det store hele været en fornøjelse, ikke mindst i forhold til nr. 11-20, som var en lidt deprimerende omgang.

30. Finding Neverland (2004)
29. Cinderella Man (2005)
28. Fun with Dick and Jane (2005)
27. Godsend (2004)
26. Jarhead (2005)
25. Dogma (1999)
24. The Machinist (2004)
23. The Frighteners (1996)
22. The Aviator (2004)
21. Treasure Planet (2002)

Som sagt har det i det store hele været en god omgang. Nr. 11-20 var en skuffende omgang dårlig actionkomedie, hvor de seneste ti film har været præget af god drama og en masse æstetisk skønhed.

Denne rundes nedtur var Dogma, ikke fordi den var blasfemisk, men fordi den ganske enkelt ikke kunne få mig til at grine, om jeg så havde viljen til at grine af næsten hvad som helst. Det faktum at den brugte hele 2 timer på ingenting, gjorde mig også ret knotten. Jeg kedede mig også over The Aviator, men den var dog ikke helt ned og skrabe bunden som Dogma. Et sted imellem de to er så Godsend, der bare var meningsløs.

Denne rundes optur er lidt sværere at bestemme, men skal jeg vælge én, så bliver det nok Jarhead, som levede helt op til mine store forventninger. Den så vidunderlig ud, hamrende sjov og på mange måder tankevækkende. Så endnu et klap til Sam Mendes, der også stod bag Road to Perdition. På en delt andenplads står Finding Neverland og The Machinist.

Hvis man overvejer lidt, hvad der har været fælles for denne runde af film, så springer det mig i øjnene, at der har været 4 (det vil sige 40%) af filmene, som var biografiske eller autobiografiske. Det sælger at tage fat i virkelige personers liv og fortælle deres historier, godt shinet op med smukke skuespillere, god musik og æstetisk skønhed. Som jeg dog var inde på i anmeldelsen af Finding Neverland, så bliver en film dog ikke god af at være autentisk, det var The Aviator et godt eksempel på. De 4 film er The Aviator (kedelig), Jarhead, Cinderella Man og Finding Neverland, der handler om Howard Hughes (filmmager og flydesigner), Anthony Swofford (mindre kendt marinesoldat), James Braddock (bokser under depressionen) og James M. Barrie (forfatteren til Peter Pan).

Et gennemgående tema har været, hvad social nød kan have af betydning på det individuelle plan. Motivationen for Jim Hawkins i Treasure Planet er også at skaffe sin enlige mor nogle penge, hun kan bygge sig en kro for, da den første er brændt ned, og de helt reelt står med ingenting. På samme måde sidder Frank Bannister heller ikke for godt i det. Jarhead er lidt et eksempel på, hvilken betydning dårlige familieforhold, dog ikke specielt fattigdom, kan have for en ung mand, som motiveres til at joine regimentet. Fattigdom er derimod hovedtemaet i Fun with Dick and Jane, men den er selvfølgelig kun for sjov. Cinderella Man tager derimod konceptet seriøst.

I fremtiden kan man (stadigvæk) forvente en kommentar til klassikeren The Wizard of Oz, som jeg allerede har set lidt af. Insomnia har jeg også til gode. Her i weekenden investerede jeg desuden i Roman Polanski's Pianisten med Adrien Brody i hovedrollen, pudsigt nok også autentisk. Jeg har tilmeldt mig noget Digitarian, som i den første måned - indtil d. 7. marts for mit vedkommende - kun koster 35 kroner, og så skulle jeg endda få en gratis DVD med i købet, nemlig Crash med bl.a. Matt Dillon og Sandra Bullock, som kan prale af at ligge nr. 71 på IMDb med en brugervurdering på 8.4/10 (hvilket er flot, da der findes kun 70 film, som har scoret bedre). Gennem Digitarian, som er en lejeservice, regner jeg med at se Steven Spielberg's A.I., hvis koncept jeg er meget interesseret i, og så The Girl Next Door, som er med den okay pæne Elisha Cuthbert, og som jeg regner med kan levere lidt overfladisk, men god underholdning uden for mange mislykkede dramasekvenser.

Til dig, der kunne finde på at følge mine anbefalinger: God fornøjelse. :-)

(Tilføjelse 17/2 : Jeg bestilte i denne omgang The House of Sand and Fog i stedet for Spielberg's A.I., som så må vente til en anden gang. Grunden er, at The House of Sand and Fog kunne jeg aldrig finde på at købe, men vil frygtelig gerne se den, og så passer det bedre at skaffe sig den gennem denne lejeservice. For øvrigt har jeg nu modtaget min gratis Crash.)