Kill Bill: Vol. 1 (2003)
Kill Bill: Vol. 1, 2003.
Instruktør: Quentin Tarantino.
Medvirkende: Uma Thurman, Lucy Liu, Michael Madsen, David Carradine.
(Advarsel: Det er klart fedest at se denne film, hvis man næsten ik har hørt om den!)
Kill Bill starter meget drabeligt med at The Bride (Thurman) bliver skudt i hovedet. Fire år senere vågner hun af koma. Hun tager et kig på sine hænder og ved deraf, hvor lang tid der er gået. Og så starter hun hævnakten på alle dem, der tog hendes familie og hendes ufødte barn fra hende. Nederst på listen har hun den person, hun ser allermest frem til at hævne sig på, Bill, deraf titlen, og jeg kan så afsløre, at det ikke lykkes for hende i denne film. Læg mærke til at det er "Volume 1", og den hænger derfor direkte sammen med "Volume 2", som jeg glæder mig voldsomt til at se i nærmeste fremtid.
Er man ikke så meget for blod og vold, så er det direkte dumt at åbne for denne film. Syntes man derimod, at kampscenerne i The Matrix (I,II,III) var lidt for kedelige, så byder Kill Bill på noget rigtig kamp. Thurman overgår efter min mening Reeves, men vil afstå fra at afsløre for meget. Men som sagt er der noget for Matrix-folk og sikkert også til fans af Kung Fu Hustle, som kom året efter. I tillæg til volden, så er der en god portion humor, men også en ganske rørende historie, der i sig selv giver mig en umættelig trang til at skulle se 2'eren, som jeg da heldigvis også har liggende.
Den første Kill Bill-film er altså knaldgod underholdning. Desuden så byder filmen på noget rigtig god musik, men desværre også noget af verdens mest irriterende musik, men det er vist også meningen. Der er intet, som kan få en til at hade de onde, som når de onde har elendig musiksmag. Idet vi snakker om gode og onde, så er det nok værd at nævne, at filmen på den moralske skala måske ikke klarer sig godt, men på den anden side: De onde fortjener i høj grad at dø (selv om hævn normalt er en grum ting)!
Kan anbefales til unge mennesker, der ligesom jeg selv synes, at skydere er for primitive, og at samurai-sværd er meget federe at se på. Der er meget blod, mange grimme ord og nogle voldsomt merkabre scener, så det kan godt være, man ikke skal se filmen sammen med bessemor med det dårlige hjerte. Men ellers får den thumbs-up herfra.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home