Doom (2005)

Doom, 2005.
Instruktør: Andrzej Bartkowiak.
Medvirkende: Karl Urban, The Rock, Rosamund Pike.

And that's why I don't do nanowalls. Igen kom endnu et videospil så op på det store lærred. Doom er ikke et spil, man spiller for historiens skyld, man spiller det for at skyde monstre. Derfor vil det måske også virke lidt skudt ved siden af (dagens første vits) at rakke ned på filmens historie, som virkelig er en gang utroværdigt og aldeles uoriginalt vås. Men på en base af en art på Mars er der nogle uhyrer løs. Hvad det er for nogen gøres så til det store spørgsmål, men det er vel egentlig et ganske uinteressant spørgsmål i denne sammenhæng. Et monster er vel et monster og skal vel bare plaffes ned?

Underholdningskurven når sit maksimum hen mod slutningen, hvor der er en first person shooter sequence, altså en scene, der ser nøjagtig ud som game play'et. Det betyder, at det hele ses fra hovedpersonens perspektiv. Om det så er en styrke eller en svaghed, at denne scene bryder med alle de indtryk, filmen har givet os inden, det må være op til den enkelte. Det løfter dog filmen en enkelt karakter, for denne scene er faktisk meget underholdende, dog kortvarig, selv om de siger i ekstramaterialet, at den tog 14 dage at skyde (her var så dagens anden vits).

Jeg vil ikke anbefale dig denne film, medmindre du er enten hardcore Doom-fan eller måske bare har et eller andet blødt punkt for monstersplat eller The Rock. Filmatiserede videospil plejer ikke at slå meget hårdt igennem, men selv ved siden af Resident Evil (1,2) må denne film kaldes ringe. Skuespilpræstationer er ikke noget at tale om. Dialogen virker både utroværdig og dumsmart. Historiens små twists virkede ikke på mig, det var tidlige give-aways. Så temmelig afbefalelig.