Signs (2002)

Signs, 2002.
Instruktør: M. Night Shyamalan.
Medvirkende: Mel Gibson, Joaquin Phoenix, Cherry Jones, M. Night Shyamalan.

Is it possible that there are no coincidences? Graham Hess (Gibson) kaldes stadig Fader i det lille lokalsamfund. Siden konens pludselige død har han dog sat spørgsmålstegn ved sin tro og er derfor ikke længere præst, blot en omsorgsfuld far til to små børn, der en morgen opdager noget sært. Nogen har lavet store aftegninger i marken ved at lægge kornet ned. Deres hund opfører sig også mærkeligt. Datteren har et drikkeproblem. Og Grahams bror, Merrill, er historiens troende.

M. Night Shyamalan er nok en af de mest kreative historieskrivere, der får lov at brede vingerne ud i Hollywood. Selv om Signs er uegnet for mindre børn, så spiller den absolut mest på den pirrende stilhed og seerens forestillingsevne og nysgerrighed. I forhold til The Sixth Sense er den en sød, lille familiefilm. I øvrigt skal det nævnes, at den er hylende morsom. Man tror det ikke, før man ser den, for det var ikke det, den forsøgte at sælge sig på, men undervejs opstår der flere dybt komiske situationer, der får brystet til at hoppe.

Historien er lidt småfilosofisk. Budskabet finder jeg naivt, men det står jo til fri diskussion. Frem for alt, så er den underholdende, dog ikke med det fantastiske twist, der gjorde The Village (se også min anmeldelse) til en fantastisk film. Phoenix er omtrent lige så kedelig i den her som i Village, hvilket nok primært skyldes hans roller, men Gibson gør et rigtig godt job. Jeg er ikke meget for, at instruktører påtager sig vigtige roller i deres egne film, men det gik da nogenlunde problemfrit i denne, så også et lille klap for Shyamalan i rollen som Ray. En underholdende film, som klart kan anbefales stort set alle. Børn kan efter min mening godt se med, hvis de ikke er ualmindelig sarte (men det er de jo ikke i dag, vi undervurderer dem).