Kill Bill: Vol. 2 (2004)
Kill Bill: Vol. 2, 2004.
Instruktør: Quentin Tarantino.
Medvirkende: Uma Thurman, David Carradine, Michael Madsen, Daryl Hannah.
That woman deserves her revenge... and we deserve to die. But then again, so does she. Den direkte fortsættelse til Kill Bill: Vol. 1 er ikke nær så blodig som den første. Der er færre kampe, og der bruges mere tid på at skildre baggrunden for den hævngerrige The Bride og hendes fjender, ikke mindst Bill, hvis ansigt man ikke engang fik at se i den første, men som nu optræder som en venlig og omsorgsfuld biperson i hendes flash backs. Tarantino siger i baggrundsmaterialet: "Vol. 1 stiller spørgsmålene, Vol. 2 leverer svarene." Og det er sandt, sådan bør man se på Kill Bill.
Måske det vil skuffe nogen, at der ikke er nær så meget blodsprøjt i 2'eren. Efter min mening holder den dog helt klart spændingen, selv om konfrontationerne i denne fortsættelse har det med at ende meget mere brat. Hovedvægten er nu lagt på historien, som fortælles med humor i den originale Kill Bill-stil, som låner fra gamle asiatiske slåsfilm og platte animeserier, men som alligevel kan røre ens hjerte, ikke mindst med Uma Thurman i hovedrollen. I denne film er hun ikke alene den seje bitch, der giver alle røv, hun viser også en anden side, der bestemt er nødvendig, hvis filmen ikke bare skal være et underholdende, men overfladisk flip.
Kill Bill: Vol. 2 kan anbefales dem, som var vilde med Vol. 1, og som gerne ser urealistiske film med gode historier. Quentin Tarantino har sin egen lille fanskare, som han har fået med film som Pulp Fiction (nomineret til 7 oscars, vandt én), Reservoir Dogs og Jackie Brown. Jeg har ikke set nogen af dem, og biograftrailerne har ikke lokket mig, men kan man lide dem, så er det måske på tide at se Kill Bill.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home