Dragonheart (1996)

Dragonheart, 1996.
Instruktør: Rob Cohen.
Medvirkende: Dennis Quaid, David Thewlis, Sean Connery, Pete Postlethwaite, Dina Meyer.

A knight is sworn to valor. His heart knows only virtue. His blade defends the helpless. His might upholds the weak. His word speaks only truth. His wrath undoes the wicked. Manden bag de actionpakkede xXx og Stealth stod i 1996 bag kæmpehittet, Dragonheart, som modsat hans seneste film havde både en rigtig god historie og de talenter, der skulle til for at den kunne visualiseres, både hvad angår animatorer, skuespillere, cinematograf og komponist.

Dragonheart var den første film, der brugte CGI til at skabe en rigtig karakter med personlighed, endda en så stærk personlighed som Sean Connery's. 10 år efter virker filmens grafik naturligvis knapt så fascinerende, da vi er nået langt siden, og Draco i Dragonheart er måske teknisk set ikke meget værd i forhold til Peter Jackson's Gollum (fra Ringenes Herre) og King Kong. Han fungerer dog stadig, og hans kropsmuskulatur og bevægelser er flotte og meget overbevisende. Connery giver karakteren det majestætiske præg, den har brug for.

Som hovedperson har vi Dennis Quaid, der spiller Bowen. Dennis Quaid har i de seneste år kun været med i en række b-film, selv om vi dog ser ham jævnligt. Den seneste succes, han havde, var nok i The Day After Tomorrow, hvor han spillede den eneste klimatolog i verden, som havde forudset jordens delvise undergang. I Dragonheart udfylder han rollen som den idealistiske ridder af Den Gamle Orden, som mister håbet, da hans discipel, prinsen, spillet af Thewlis, viser sig at blive en usandsynligt ond konge.

Thewlis er i øvrigt en skuespiller, jeg har meget stor respekt for, fordi han formår at spille ond og hadet, men også god og elsket, som vi f.eks. så ham i Seven Years in Tibet og den hidtil bedste Harry Potter-film, Prisoner of Azkaban. Hans rolle i Dragonheart er dog som skurken, en rolle han fik på baggrund af hans rolle i Naked, en film som i øvrigt bragte ham prisen Best Actor i Cannes. Som den hårde bondetøs med ben i næsen har vi Dina Meyer, der til forskel fra den skrøbelige Keira Knightley fra King Arthur faktisk falder perfekt ind i rollen som en hård middelaldertøs med nosser. Postlethwaite spiller historiens naive, dog elskelige munk.

Dragonheart er en ganske underholdende fantasyfilm. Der er masser af kamp, men egentlig ikke særlig meget blod. Historien har en vis naivitet over sig, der gør, at selv børn kan gennemskue, hvad der foregår og underholdes af den - jeg ved det med sikkerhed, fordi jeg selv har holdt meget af filmen, siden jeg første gang så den som 9-årig i Palads i København. Dens store plusser er skuespillerne, humoren, den gode, dog simple historie og dens vidunderlige score. Kunne du lide Narnia, så vil du sikkert synes godt om denne.