Blade: Trinity (2004)

Blade: Trinity, 2004.
Instruktør: David S. Goyer.
Medvirkende: Wesley Snipes, Jessica Biel, Ryan Reynolds, Dominic Purcell.

Man skal ikke anmelde en film før at have set den. Hvis jeg havde anmeldt den her i morges, før jeg satte mig til at se den, så havde jeg nok været lidt dårligere stillet overfor filmen. Hvad kan man forvente af en 3'er, når 1'eren har været suveræn god, og 2'eren har totalt suttet? Da jeg så filmen genkendte jeg løbende den ene serie-søndag-stjerne efter anden, hvilket var en smule forstyrrende. Jessica Biel er jo efterhånden ved at være et stort navn, grangiveligt på grund af hendes gode krop, men Ryan Reynolds kender vi fra sitcommen, Two Guys, a Girl and a Pizza Place, som vises på zulu, og den miserable teen movie, Van Wilder. Da man blev introduceret for Hedges, denne films våbenfreak, blev det dog en tand for meget - han blev spillet af Patton Oswaldt, nogen kender ham som Spence fra The King of Queens, der kører på TV2.

Blade er kort sagt blevet en actionkomedie. Den har sine øjeblikke, hvor den tager sig selv meget seriøst, men løbende er den fyldt med dårlige jokes, og ordet fuck råbes gang på gang som for at skræmme de aldrende mødre ud af biffen eller tv-stuen. Den dystre stil og mystikken omkring Blade, der prægede den første Blade-film og gjorde den til et kultfænomen, er ikke blevet hentet tilbage, som man måske kunne have håbet på. I stedet har vi et sæt flade karakterer - ikke ufølsomme, dog flade - der først og fremmest kan slås, og det gør de.

Det, der især gjorde 1'eren til noget særligt, var karakteren Blade. Han er en god vampyr, der kæmper på menneskehedens side mod de konspirerende vampyrmagter. Han er dog hæmmet af sin arv, tørsten, som ville gøre ham til "én af dem", hvis ikke Whistler havde taget sig af ham og fremstillet ham et serum, der erstatter menneskeblod. Det gjorde Blade interessant, at han bekæmpede de vampyrer, han selv havde været én af, før Whistler tog sig af ham, og samtidig var man drevet af nysgerrighed efter at kende hans forhistorie. Denne del af historien blev der dog lagt låg på efter 1'eren, hvor det hele druknede i one-liners, ensformig action og dårlig (samt forudsigelig) historie. I 2'eren var de endda så dumme at blande en love story ind i det hele.

Blade: Trinity skal altså ikke ses som et miserabelt forsøg på at genoplive den oprindelige Blade, den er et udtryk for David S. Goyer's erkendelse af, at det simpelthen ikke lader sig gøre at lægge den historie endeligt til live igen. I stedet for at gøre et mislykket forsøg på det, valgte han så at tilføje konceptet en portion dårlig humor, nogle vilde våben og en af tidens (efter sigende) hotteste babes.

Og så det store spørgsmål: Hvad mon vi kan forvente os af Blade som tv-serie?