The Forgotten (2004)

The Forgotten, 2004.
Instruktør: Joseph Ruben.
Medvirkende: Julianne Moore, Gary Sinise, Dominic West.

Kunne du lide The X Files (tv-serien)? X-files var indtil for nylig den længste sci-fi tv-serie, men blev så overhalet af StarGate-serien, som jeg ikke har set noget af. Der er en del lighedstræk ved denne film og så The X Files. Den udmærker sig ved, at den er spændende, i hvert fald hvis man ser den i en god hjemmebiograf, som jeg gjorde. Hjertet holdes godt i gang, og af og til springer det så et hop over, hvilket giver unge mennesker lidt adrenalin i kroppen. Gamle med dårligt helbred må dog nøjes med at se den med lav lyd på deres lille fjernsyn.

Handlingen er, at en kvinde synes at have nogle problemer med hukommelsen. Udover at hendes korttidshukommelse synes at drille hende lidt, heldigvis ikke på Memento-niveauet, så har hun også et lidt større problem. Hun husker på en søn, og hun klynger sig til erindringen om denne søn, som ikke er hos hende længere af ukendte grunde. Hvad er der sket? Hvor er han? Da han lige pludselig også forsvinder helt fra hendes billeder og private videooptagelser, begynder hun i sin stærke overbevisning om sin søns eksistens at gøre drastiske ting og sager for at finde sandheden - og sandheden er derude (citat fra X Files).

Det ville være forkert at kalde det science fiction, for videnskaben i filmen ligner mere ond trolddom. Den lever ikke op til særlig meget i dramagenren, det er simpelthen ikke interessant nok at se på en frustreret mor, der igen og igen overvældes med kedelige og sløvende flash backs, som vises igen og igen og igen, som kørte en dårlig LP'er på Duracell. Men i gysergenren synes jeg bestemt, at den klarer sig godt. Med god lyd får man sig nogle gevaldige choks, som man ikke rigtig kan forberede sig på, som man ellers plejer at kunne. Der kunne godt have været lidt mere kød på historien, det havde gjort den til en mere vellykket thriller, og hvis den endelig skulle have leveret noget godt drama, så skulle den have været mere grundig i sin skildring af historiens bipersoner. Flere gange under filmen tænkte jeg bare, hvad med faderen? Han var åbenbart ikke særlig interessant for manuskriptforfatteren.

Filmen er okay, men jeg havde nogle større forventninger til slutningen. Historien kunne godt bruge lidt mere kød. Respekt for klipningen og især for lydsporet, der gjorde det til god underholdning, og Julianne Moores præstation som stædig, frustreret mor fejlede intet. Men ris for ikke at have udnyttet karaktererne bedre. Nogen af dem forventer du at se igen senere i filmen, men de kommer kun igen som navne blandt rulleteksterne, hvor man ellers fortjente også at få deres afslutning med i købet - som det mindste.