Mr. & Mrs. Smith (2005)

Mr. & Mrs. Smith, 2005.
Instruktør: Doug Liman.
Medvirkende: Brad Pitt, Angelina Jolie, Vince Vaughn.

Dette er en af den slags film, som næsten alle kan se med på. Der er lidt skyderi og Angelina Jolie til fyrene, lidt Brad Pitt og romance til pigerne. Så er der i øvrigt en smule humor, repræsenteret ved Vince Vaughn fra Dodgeball og Wedding Crashers. Brad Pitt er en drengerøv, fyre kan identificere sig med. Og Angelina Jolie har den girl-power, alle piger så gerne vil have, men som ingen har. Dette er altså en oplagt date-movie, og den solgte efter sigende også meget godt. Til gengæld så har den ikke så meget andet at byde på end det, hverken originalitet, plot eller et særlig interessant tema.

Okay, den har et sjovt koncept. Det er da ganske komisk at to lejemordere er gift med hinanden uden at vide, at de hver især er lejemordere, der arbejder for to rivaliserende virksomheder, og at de så lige pludselig står overfor at skulle udrydde hinanden. Dermed ligger landet parat til en masse jokes om ægteskab. Men rigtig sygeligt sjov synes jeg egentlig ikke den blev. Der var så også nogle tidspunkter, hvor den ikke skulle være det, men hvor den forsøgte at glide lidt over i romance/drama, men hvad det helt præcist skulle til for, forstår jeg ikke. Enten er det "sjovt" eller også er det dramatisk, da vel ikke begge dele?

Jeg havde bestemt mig for at se den, dels fordi så mange andre har set den, og fordi visse typer synes, dels på grund af Angelina Jolie, som jo er en vanvittig talentfuld skuespillerinde (mærk ironien). Der var da også en lille sekvens specielt dedikeret til os fyre, hvor hun går rundt i stramt læderkorset med pisk i hånden og tirrer en temmelig ynkelig fyr. Filmens højdepunkt var dog nok, da hun skulle holde en baby, hvilket er særlig morsomt, fordi Jolie har gjort sig kendt på at adoptere alverdens unger fra den tredje verden.

Filmen deler stort set genre med Ocean's Eleven fra 2001 (har ik set den gamle version). Den er tilsvarende overfladisk, sjov og romantisk, og de fleste vil kunne se den uden de store problemer, da der nok skal være et eller andet ved den, man bryder sig om. Både O11 og denne har været feriefilm for Brad Pitt's vedkommende, da hans roller ikke har været det mindste sofistikerede i forhold til, hvad man har set i film som 12 Monkeys, Seven Years in Tibet og (måske, kun fordom) Troy, hvor han har været fabelagtig. Man skal altså ikke forvente at se noget a la The Bourne Identity, som Doug Liman også stod bag.

Vil jeg anbefale den? Da jeg ikke deler stjerner ud, vil jeg sige det sådan her: Den er ikke værd at købe, den er ikke værd at leje, men den er da værd at se hos en kammerat, hvis da ikke man har planlagt noget særligt. Men husk at have popcorn eller andre snacks til - og sodavand. Det kan nemlig forbedre enhver film (med undtagelse af The Passion of the Christ og nogle få andre).