Crash (2004)

Crash, 2004.
Instruktør: Paul Haggis.
Medvirkende: Matt Dillon, Art Chudabala, Don Cheadle, Jennifer Esposito, Thandie Newton.
Priser: 3 oscars, bl.a. Bedste Film.

Dette er så den film, der pludselig blev kendt i Danmark i går, da man hørte, den havde vundet en oscar for at være årets bedste film. Alle sad hjemme i stuerne til nyhederne, da de fik at vide, at det amerikanske filmår havde været et politisk filmår. Dette er dog ikke en film om politik. Den handler om det almindelige liv i Los Angeles, hvor mennesker crash'er ind i hinanden uden nogensinde at blive klogere - og dog.

Historien er ret interessant, og man ville nok egentlig være mere tro mod filmen, hvis man sagde historierne, for der er mange, selv om de på forskellige måde løber sammen. Temaerne er fordomme og racisme og nok især menneskers manglende evne til at forstå hinanden. Det er i høj grad misforståelser og oprigtig frustration, der driver historien længere og længere ud og medfører den ene tragiske hændelse efter den anden, men med lyspunkter her og der, for verden er jo ikke kun af lave. Crash er fyldt med mærkelige sammentræf, og det kan godt virke komisk, næsten utroværdigt, men det er en god historie, der på de væsentlige punkter stadig synes at bevare den realisme, der skal til, for at historien kan tages alvorligt.

Især den kontekst Matt Dillon var sat ind i gjorde dybt indtryk på mig. Jeg mindes ikke, at den fyr nogensinde har spillet en særlig sympatisk fyr, og det gør han heller ikke i denne film. Men som filmen på mange punkter viser, så er et menneske ikke endeligt godt eller dårligt, og den dybde og indsigt i mennesket forstår filmen virkelig at formidle.

Et kritikpunkt af filmen har været, at den gør opmærksom på en masse problemer, men ingen løsninger. Det er ikke helt rigtigt. Faktisk er der nogle mennesker i denne film, som gør det rigtige, og det skinner igennem med gode resultater. At der så er en masse uheldige situationer, hvor det tragiske ikke så meget er hændelserne som det faktum, at vi forstår stort set alle parters adfærd, det gør bestemt ikke filmen dårligere. Det viser for mig at se blot det faktum, at vi mennesker ikke kan klare os selv, at man bliver nødt til at kigge op (efter hjælp).

Paul Haggis skrev manuskriptet til Million Dollar Baby, som var sidste års store vinder. Dér tilfaldt æren dog primært Clint Eastwood, som instruede. Så kunne Paul Haggis lære på den hårde måde, at han selv skal realisere sine scripts, så æren tilfalder den rette mand. Crash' ultimative styrke er klart dens historie med sine skarpe replikker. I think we miss that touch so much, that we crash into each other, just so we can feel something. Denne film kan kort sagt anbefales enhver seriøs filmseer, der har lidt hjerne og følelse tilbage og kan klare noget, som slår lidt hårdere end mainstream.