Minority Report (2002)

Minority Report, 2002.
Instruktør: Steven Spielberg.
Baseret på novelle af Philip K. Dick.
Medvirkende: Tom Cruise, Colin Farrell, Max von Sydow, Neal McDonough.

Da jeg nu ikke fik set A. I., besluttede jeg mig for at joine en klassekammerat og se Minority Report en tredje gang. Den er stadigvæk en fantastisk imponerende film, dels med den fremragende historie med det geniale koncept, men også hele skildringen af fremtidens overvågningssamfund og så i øvrigt alle de humoristiske Spielberg-gags, lidt som man kender dem fra Indiana Jones. Hvem kunne ellers finde på et våben som sick stick (brækstave, man nødigt vil stikkes med, hvis man lige har spist)?

Historien handler om et perfekt system med hvilket man kan forhindre mord, før de finder sted. Efterhånden sker der kun impuls-mord, for der er ingenting som velovervejede mord, når man ved, at man vil blive forhindret i det af politistyrker udsendt fra Precrime, som har fået deres viden fra de tre precognitives, som ligger i et bassin og modtager den ene åbenbaring om mord efter den anden. Men er systemet perfekt? Spændingen begynder for alvor, da Chief Anderton (Cruise) pludselig står med en åbenbaring fra dem om, at han i løbet af 36 timer vil slå en mand ihjel ved navn Leo Crowe, et navn han ikke kender. Anderton er nu på flugt og samtidig forsøger han at finde ud af, hvor fejlen er sket - hvis der er nogen.

Vi hader alle Tom Cruise i disse tider. Det er svært andet, når han skal være så pisseirriterende på Oprah at hoppe i sofaen af forelskelse og fortsat reklamerer for sit Scientology crap. Ikke desto mindre, så er Tom Cruise en dygtig skuespiller, som har været heldig med hensyn til roller, nok mest ved bare at tage løs af det hele uden sans for gode scripts. Hans gode film hedder Rain Man, Jerry Maguire, Collateral og The Firm, som jeg tidligere har anmeldt herinde. Hans dårlige hedder blandt andet Vanilla Sky (elendig!!) og Mission: Impossible II (som han nu er ved at lave en fortsættelse til).

Denne film lever dog på ingen måde på Tom Cruise. Den kunne have fungeret mindst lige så godt, for i Spielberg-film er Spielberg den sande stjerne. Han er instruktøren, der forstår at holde vores opmærksomhed hele vejen, og denne film er ikke mindst filosofisk og beskæftiger sig med future vision fra en ny vinkel, en ære der naturligvis også kan tillægges Philip K. Dick, forfatteren bag Blade Runner (eller "Do Androids Dream of Electric Sheep?").

Jeg vil anbefale filmen til enhver Spielberg-fan, og så er der vist ikke så meget at sige, for der er nok mange, som har anbefalet denne film før mig. Den er fyldt med humor, god action, lidt tankegods og udmærkede skuespillere. I mesterklasse.