Ray (2004)

Ray, 2004.
Instruktør: Taylor Hackford.
Medvirkende: Jamie Foxx, Regina King, Sharon Warren.

Dette er en biografisk musikfilm. Mellem en masse opførelser af Ray Charles' klassikere fortælles hans livshistorie levende med flash backs fra hans barndom og skildringer af de mange personer, der på forskellige måder blev involveret i hans musiske karriere. Og så naturligvis med det, der gør historien lige en lille smule mere interessant, nemlig at han var blind.

Før jeg så filmen, vidste jeg ikke så meget om Ray Charles. Nogen af numrene fandt jeg først ud af var hans, idet jeg så filmen, hvilket gjorde det til en interessant oplevelse. Kendte menneskers historier kan nogen gange være meget interessante, fordi berømmelse kan have nogle sjove virkninger på folk. I den forbindelse kan også Man on the Moon, som er Jim Carreys portrættering af Andy Kaufmann anbefales. Ray foregår dog med det samme koncept i et noget andet miljø, for det meste i indspilningslokaler, på barer og i koncertsale - og så engang i mellem, når det skal være særlig tragisk, på et nyt hotelværelse.

Ray er ikke kedelig, hvis man kan lide musikken. Synes man ikke specielt om musikken, så er der kun én rigtig ting at gøre, lad være med at se denne film! Musik fylder særlig meget, og jeg så endda kun biografversionen, for der er vist en forlænget udgave, hvor hans præstationer fylder endnu mere. En del af underholdningen består også i Ray's karisma, som i denne film efterlignes af Jamie Foxx, som tilmed fik en oscar for denne film.

Det mærkes tydeligt, at handlingen i denne film udspiller sig, før det for alvor blev vildt at være entertainer på tour. Vil man se en mere ekstrem livsførsel, så vil jeg anbefale Almost Famous, der viser, hvordan tingene så ud i 70'erne, og de er nok ikke mindre ude at flyve i dag. Man må tilstå, at Ray med sin svage selvdisciplin nok har været heldig at komme til, før ting udviklede sig i den retning.

Du anbefales at se filmen, såfremt du synes om jazz, R&B, soul og country (eller bare nogen af dem). Der er gjort meget ud af musikken. Derudover så spiller Jamie Foxx fremragende, selv om jeg nok synes, en oscar var lige i overkanten, men han er både charmerende og cool og menneskelig og sårbar samt en anelse excentrisk. Det skal også nævnes, at det er en helaftensfilm på minimum 158 minutter, så den skal nok sættes på ganske tidligt på aftenen, hvis man også vil have tid til "andet" bagefter.